Bryggeriets historie
Følgende tekst og billeder er uddrag af bogen "Øl i Blodet"
Et bryggeri bliver til
1885
Et bryggeri bliver til
1885
En dag i 1885 rejste Hans Poul Rasmussen fra Tommerup gennem landsbyen Refsvindinge på Østfyn.
Her overnattede han hos Peder Rasmussen på Æble Mølle ved Ørbæk å. Om natten i sengen kunne
Her overnattede han hos Peder Rasmussen på Æble Mølle ved Ørbæk å. Om natten i sengen kunne
han høre den stille klukken fra mølleåen. Denne klukken fulgte ham i søvne, og i drømmen fik Hans
Poul at vide, at der var en kilde i området med godt vand. Det tændte en idé hos den 26-årige, der
Poul at vide, at der var en kilde i området med godt vand. Det tændte en idé hos den 26-årige, der
først var uddannet tømrer i Tommerup og senere havde været i lære på Sabroes Bryggeri i Odense.
Han vidste, at rigelige forsyninger af vand var en vigtig ingrediens, når man skulle omdanne byg til
malt. Dagen efter gik han direkte ud og købte et lille husmandssted med fire tønder land. Her ville
han slå sig ned med sin forlovede, den tre år yngre Martha Hansen. På sin 27 års fødselsdag
giftede Hans Poul sig med Martha, og samme dag åbnede de også deres eget maltgøreri.
Det skete på det sted, hvor oldebarnet John Rasmussen i dag driver Bryggeriet Refsvindinge, og hvor
der 125 år efter stadig laves malt, som et af de ganske få steder i Danmark.
Han vidste, at rigelige forsyninger af vand var en vigtig ingrediens, når man skulle omdanne byg til
malt. Dagen efter gik han direkte ud og købte et lille husmandssted med fire tønder land. Her ville
han slå sig ned med sin forlovede, den tre år yngre Martha Hansen. På sin 27 års fødselsdag
giftede Hans Poul sig med Martha, og samme dag åbnede de også deres eget maltgøreri.
Det skete på det sted, hvor oldebarnet John Rasmussen i dag driver Bryggeriet Refsvindinge, og hvor
der 125 år efter stadig laves malt, som et af de ganske få steder i Danmark.
Refsvindinge Bryggeri anno. 1885
I de første år efter grundlæggelsen valgte Hans Poul Rasmussen udelukkende at drive
Bryggeriet Refsvindinge som maltgøreri. Ølproduktionen kom først op at stå nogle år efter,
at han havde etableret sig i Refsvindinge. Når man gennemgår de få økonomiske dokumenter,
der foreligger fra Bryggeriets tidligste periode, bemærker man, at Hans Poul primært
er kendt som maltgører og ikke som brygger op til 20 år efter bryggeriets grundlæggelse. Det
Bryggeriet Refsvindinge som maltgøreri. Ølproduktionen kom først op at stå nogle år efter,
at han havde etableret sig i Refsvindinge. Når man gennemgår de få økonomiske dokumenter,
der foreligger fra Bryggeriets tidligste periode, bemærker man, at Hans Poul primært
er kendt som maltgører og ikke som brygger op til 20 år efter bryggeriets grundlæggelse. Det
understregede den betydning, maltproduktionen havde for virksomhedens samlede udkomme.
Endnu var ølproduktionen blot et supplement, og det officielle navn var ”Refsvindinge
Maltgøreri og Bryggeri”.
Endnu var ølproduktionen blot et supplement, og det officielle navn var ”Refsvindinge
Maltgøreri og Bryggeri”.
Grundlæggelsen af bryggeriet i Refsvindinge skete på et tidspunkt, hvor der ikke bare var
grøde i maltproduktionen, men også i resten af den danske øl-branche. Denne udvikling skyldtes
dels, at danskerne drak mere øl, og dels at industriel ølproduktion blev lettere. I 1880’erne
skød der mindre bryggerier op mange steder i landet. Ved århundredeskiftet var der alene i
det fynske område registreret hele 81 bryggerier. Heraf var 41 landsbybryggerier
grøde i maltproduktionen, men også i resten af den danske øl-branche. Denne udvikling skyldtes
dels, at danskerne drak mere øl, og dels at industriel ølproduktion blev lettere. I 1880’erne
skød der mindre bryggerier op mange steder i landet. Ved århundredeskiftet var der alene i
det fynske område registreret hele 81 bryggerier. Heraf var 41 landsbybryggerier
som Bryggeriet Refsvindinge.
Levering af hvidtøl i 1910
Levering af hvidtøl i 1910
1910
Hvidtøllet var den traditionelle danske øl. Navnet henviste ikke til øllets farve, for som de fleste
ved er den hvidtøl man for eksempel nyder til jul, ganske mørk. Baggrunden for betegnelsen
hvidt skyldes maltens farve. I Refsvindinge tog Hans Poul Rasmussen udfordringen op, og
i starten af 1890’erne gik han i gang med at brygge hvidtøl.”Hvid Bjørn” er den ældste, der stadig
fremstilles i dag på bryggeriet. Navnet og opskriften på den øl daterer sig til århundredeskiftet,
Hvidtøllet var den traditionelle danske øl. Navnet henviste ikke til øllets farve, for som de fleste
ved er den hvidtøl man for eksempel nyder til jul, ganske mørk. Baggrunden for betegnelsen
hvidt skyldes maltens farve. I Refsvindinge tog Hans Poul Rasmussen udfordringen op, og
i starten af 1890’erne gik han i gang med at brygge hvidtøl.”Hvid Bjørn” er den ældste, der stadig
fremstilles i dag på bryggeriet. Navnet og opskriften på den øl daterer sig til århundredeskiftet,
altså i de allerførste år, hvor bryggeriet lavede hvidtøl.
Hans Poul Rasmussen og ansatte i bryggeriets gårdplads 1925
1920
Efter en længere periode med godt gang i markedet fladede ølsalget ud i 1920’erne. De små
hvidtølsbryggerier af Refsvindingetypen, altså med en bryggerfamilie og et par ansatte, var
særligt trængt. Det skyldes ikke mindst, at man gik væk fra at sælge øl i gammeldags ølankre
og over til at sælge øl i pasteuriserede flasker. Det var dyrt. En senere opgørelse viser at
lønudgifterne fra tapperiet tegnede sig for godt halvdelen af de små bryggeriers lønudgifter.
Det betød, at en lang række hvidtølsbryggerier blev tvunget til at dreje nøglen om. Hvidtøllet
havde dog stadig et fast tag i danskerne, og de bryggere, der forstod at holde tungen lige i
Efter en længere periode med godt gang i markedet fladede ølsalget ud i 1920’erne. De små
hvidtølsbryggerier af Refsvindingetypen, altså med en bryggerfamilie og et par ansatte, var
særligt trængt. Det skyldes ikke mindst, at man gik væk fra at sælge øl i gammeldags ølankre
og over til at sælge øl i pasteuriserede flasker. Det var dyrt. En senere opgørelse viser at
lønudgifterne fra tapperiet tegnede sig for godt halvdelen af de små bryggeriers lønudgifter.
Det betød, at en lang række hvidtølsbryggerier blev tvunget til at dreje nøglen om. Hvidtøllet
havde dog stadig et fast tag i danskerne, og de bryggere, der forstod at holde tungen lige i
munden og fulgte udviklingen, kunne klare sig.
I starten af 1920’erne opstod størstedelen af de hvidkalkede bygninger, som besøgende i dag
kender fra bryggeriet. Faktisk var bryggeriet i årtierne op til og efter Anden Verdenskrig
omfangsmæssigt på sit højeste. Foruden beboelsen og hele øl-forretningen var der garager,
opmagasinering og stalde til heste, køer og grise. Hans Poul Rasmussen ejede det meste af
jorden omkring bryggeriet, et stykke jord over for og en gård et lille stykke derfra.
kender fra bryggeriet. Faktisk var bryggeriet i årtierne op til og efter Anden Verdenskrig
omfangsmæssigt på sit højeste. Foruden beboelsen og hele øl-forretningen var der garager,
opmagasinering og stalde til heste, køer og grise. Hans Poul Rasmussen ejede det meste af
jorden omkring bryggeriet, et stykke jord over for og en gård et lille stykke derfra.
Bryggeriet høster i 1933
1932
Bryggeriet Refsvindinge var i mellemkrigstiden et udpræget lokalfænomen. Selvom man nok
reklamerede i Nyborgs aviser, var markedet først og fremmest koncentreret syd for købstaden.
Kerneområdet var naturligvis området omkring Kullerup og Refsvindinge, men bryggeriets
chauffører kørte fra Langå (cirka 14 km borte) og Frørup (7 km) i øst, til Rolfsted (15 km),
Rønninge (19) og Langeskov (20). I godt vejr og med skarpe øjne kunne bryggeren
Bryggeriet Refsvindinge var i mellemkrigstiden et udpræget lokalfænomen. Selvom man nok
reklamerede i Nyborgs aviser, var markedet først og fremmest koncentreret syd for købstaden.
Kerneområdet var naturligvis området omkring Kullerup og Refsvindinge, men bryggeriets
chauffører kørte fra Langå (cirka 14 km borte) og Frørup (7 km) i øst, til Rolfsted (15 km),
Rønninge (19) og Langeskov (20). I godt vejr og med skarpe øjne kunne bryggeren
overskue hele sine kundekreds fra tårnet i Refsvindinge Kirke. Ikke desto mindre havde
bryggeriet både et par lastbiler og en telefon.
bryggeriet både et par lastbiler og en telefon.
Bryggeriet set fra luften 1955
1965
I 1965 overtog Hans Povl Rasmussen bryggeriet, men stod overfor store udfordringer.
Tiderne var i den grad vendt, siden bedstefaderen havde slået sig ned som maltgører.
Den koncentration omkring færre og større enheder, man kunne betragte inden for
landbruget, gjorde sig i høj grad også gældende inden for ølbranchen.
Tiderne var i den grad vendt, siden bedstefaderen havde slået sig ned som maltgører.
Den koncentration omkring færre og større enheder, man kunne betragte inden for
landbruget, gjorde sig i høj grad også gældende inden for ølbranchen.
De kommende årtier skulle blive skæbnesvangre for næsten alle de små bryggerier, så
Bryggeriet Refsvindinge stod over for den helt afgørende test. Kort efter han var blevet
herre i eget hus, begyndte Hans Povl at døje med en dårlig ryg. Alligevel fortsatte han
Bryggeriet Refsvindinge stod over for den helt afgørende test. Kort efter han var blevet
herre i eget hus, begyndte Hans Povl at døje med en dårlig ryg. Alligevel fortsatte han
det fysisk krævende arbejde i bryggeriet, men sønnerne Kim og John der på det tidspunkt
blot var et par halvstore drenge, hjælpe til. Men Hans Povl klarede altså skærene og kunne
siden fortsætte med at drive bryggeriet frem til 2001. På det tidspunkt raslede antallet
af bryggerier ned og for maltgøreriet så det ikke bedre ud.
blot var et par halvstore drenge, hjælpe til. Men Hans Povl klarede altså skærene og kunne
siden fortsætte med at drive bryggeriet frem til 2001. På det tidspunkt raslede antallet
af bryggerier ned og for maltgøreriet så det ikke bedre ud.
Hans Povl 1965
1980-
Mens antallet af bryggerier havde ligget nogenlunde stabilt omkring de 40 på Fyn siden
1920’erne, begyndte det igen i 1950’erne at tynde ud i rækkerne. I 1960 var der endnu
30 tilbage, men blot ti år senere var der syv fynske bryggerier tilbage. Østfyn var i
denne sammenhæng klart overrepræsenteret. I cykelafstand fra Refsvindinge kunne man
stadig slukke tørsten i bryg fra Ørbæk Bryggeri og Carlsminde i Nyborg. Men i henholdsvis
1991 og 1993 var den fornøjelse også slut. Tilbage på den fynske ølscene stod tre spillere.
At Refsvindinge holdt ud i det udmarvende udskilningsløb var mod alle odds og nærmest
naturstridigt.
1920’erne, begyndte det igen i 1950’erne at tynde ud i rækkerne. I 1960 var der endnu
30 tilbage, men blot ti år senere var der syv fynske bryggerier tilbage. Østfyn var i
denne sammenhæng klart overrepræsenteret. I cykelafstand fra Refsvindinge kunne man
stadig slukke tørsten i bryg fra Ørbæk Bryggeri og Carlsminde i Nyborg. Men i henholdsvis
1991 og 1993 var den fornøjelse også slut. Tilbage på den fynske ølscene stod tre spillere.
At Refsvindinge holdt ud i det udmarvende udskilningsløb var mod alle odds og nærmest
naturstridigt.
Massakren på de små og mellemstore bryggerier skyldes ikke, at danskerne og fynboerne
drak færre øl. Men i takt med at stadig flere fik del i efterkrigstidens velstandsstigning,
fik danskerne mere smag for især pilsnerøllet. Mens danskerne i fællesskab ned svælgede
10 millioner liter alkohol i 1950, måtte de hårdt prøvede danske producenter bearbejde
næsten det tredobbelte i midten af 1980’erne. Vinderne i det spil var i så udpræget grad
de store ølkoncerner, og i starten af 1990’erne tegnede der sig et billede af et Danmark,
hvor ølmarkedet skulle deles mellem de Forenede Bryggerier med Tuborg og Carlsberg
og Bryggerigruppen (i dag Royal Unibrew) med Ceres, Thor og Faxe. Hans Povl var altså
stillet over for en meget vanskelig overlevelseskamp i skyggen af giganterne
drak færre øl. Men i takt med at stadig flere fik del i efterkrigstidens velstandsstigning,
fik danskerne mere smag for især pilsnerøllet. Mens danskerne i fællesskab ned svælgede
10 millioner liter alkohol i 1950, måtte de hårdt prøvede danske producenter bearbejde
næsten det tredobbelte i midten af 1980’erne. Vinderne i det spil var i så udpræget grad
de store ølkoncerner, og i starten af 1990’erne tegnede der sig et billede af et Danmark,
hvor ølmarkedet skulle deles mellem de Forenede Bryggerier med Tuborg og Carlsberg
og Bryggerigruppen (i dag Royal Unibrew) med Ceres, Thor og Faxe. Hans Povl var altså
stillet over for en meget vanskelig overlevelseskamp i skyggen af giganterne
Stillet over for den næsten endeløse række af udfordringer, var der ingen, der ville havde
studset, hvis Bryggeriet Refsvindinge i disse år havde fulgt kollegerne i Vejstrup, Tved,
Kværndrup, Ørbæk, Højme, Millinge, Mesinge, Højby og Indslev og kastet håndklædet
studset, hvis Bryggeriet Refsvindinge i disse år havde fulgt kollegerne i Vejstrup, Tved,
Kværndrup, Ørbæk, Højme, Millinge, Mesinge, Højby og Indslev og kastet håndklædet
i ringen. Men så vidt var man endnu ikke. Tværtimod stod en ny generation af bryggere
klar til at overtage ølbrygningen efter Hans Povl og hans kone Inge. Sønnerne John og
Kim havde begge fra barnsben været en del bryggeriet. I 1983 gik de så formelt ind i
familievirksomheden. Bryggeriet Refsvindinge I/S opstod med sønnerne som
medinteressenter i virksomheden.
klar til at overtage ølbrygningen efter Hans Povl og hans kone Inge. Sønnerne John og
Kim havde begge fra barnsben været en del bryggeriet. I 1983 gik de så formelt ind i
familievirksomheden. Bryggeriet Refsvindinge I/S opstod med sønnerne som
medinteressenter i virksomheden.
Bryggeriet Refsvindinge nærmede sig sit 100 års jubilæum 15. april 1985. Og det måtte
stå klart for enhver, at skulle det også nå at fejre 200 år eller blot 125 år, så måtte der
ske noget. John og Kim mente, at tiden var kommet til at introducere nye kulører i paletten,
stå klart for enhver, at skulle det også nå at fejre 200 år eller blot 125 år, så måtte der
ske noget. John og Kim mente, at tiden var kommet til at introducere nye kulører i paletten,
der i næsten et århundrede i grove træk blot havde bestået af mørk og lyst hvidtøl. Og hvad
hjalp det, når danskerne drak pilsner?
hjalp det, når danskerne drak pilsner?
Hans Povl sagde derfor til sønnerne: ”Nu sætter vi os ned og laver en pilsner-opskrift, og
så brygger vi i morgen”. De startede det første pilsner-bryg 27. april 1985. Den første
skænkning foregik i baghuset ”Snapstinget”, hvortil naboerne blev inviteret til afsløring
af de tildækkede ølkasser. Flaskerne blev åbenbaret og åbnet, og i løbet af tre dage var
hele det første bryg væk. Og det er såmænd den samme opskrift de bruger i dag, blot
med en anden gær og en anden temperatur under brygningen.
Bølgen fra den nye interesse for øl ramte Bryggeriet Refsvindinge for fuld hammer i
slutningen af 1990’erne, da fjerde generation af brygger-dynastiet, John Rasmussen,
stod parat til at tage over. Sammen med konen Ellen flyttede han ind på bryggeriet i 2001.
slutningen af 1990’erne, da fjerde generation af brygger-dynastiet, John Rasmussen,
stod parat til at tage over. Sammen med konen Ellen flyttede han ind på bryggeriet i 2001.
Fire år forinden var bryggeriets nye flagskib Ale No. 16 blevet kåret som verdens tredjebedste
øl og Danmarks bedste i en stor blindsmagning. Dette var blot den første i en lang række af priser
øl og Danmarks bedste i en stor blindsmagning. Dette var blot den første i en lang række af priser
til såvel alen som bryggeriets hastigt voksende liste af øl. ”Danmark bedste”, ”Årets ølnyhed”
og ”Bedste julebryg” er blandt de titler, det lille bryggeri er blevet tildelt de seneste 10-15 år.
og ”Bedste julebryg” er blandt de titler, det lille bryggeri er blevet tildelt de seneste 10-15 år.
Hans Povl 2007 med Ale nr. 16